I programmeringsverdenen taler vi ofte om komplekse algoritmer, indviklede kodstrukturer og elegansen i et veldesignet system. Men lad os skrælle det hele ned til det grundlæggende. Hvad er programmering i sin kerne? Det handler fundamentalt om at skrive. Vi, som programmører, er i bund og grund højt specialiserede maskinskrivere, der oversætter ideer til kode ved at trykke på taster i en meget bestemt rækkefølge. Disse sekvenser fortolkes derefter af compilere og omdannes til det maskinsprog, der driver vores digitale verden.
Derfor lad os se i øjnene en simpel sandhed: Hvis din skrivehastighed halter, sætter det en begrænsning for dit potentiale som programmør. Uanset hvor sofistikeret dit integrerede udviklingsmiljø (IDE) eller tekstredigeringsprogram er, uanset hvor strømlinet du mener, dit workflow er, vil en langsom skrivehastighed altid være en flaskehals, der hæmmer din samlede produktivitet.
Nogle hævder, at skrivehastighed ikke er altafgørende i programmering. De antyder, at størstedelen af en programmørs tid bruges på at tænke – analysere problemer og udtænke løsninger – snarere end aktivt at skrive. Der er en vis sandhed i dette synspunkt. Men i et felt, hvor effektivitet er værdsat, og tid ofte er afgørende, ville det ikke være gavnligt at udføre dine tanker til kode hurtigere? Over en karriere dedikeret til kodning taler vi om at skrive titusinder, hvis ikke hundredtusinder, af linjer kode. Det er en betydelig mængde skrivning, og selv marginale forbedringer i hastighed kan akkumuleres til betydelige tidsbesparelser og øget output.
Evaluering af mine skrivefærdigheder før rejsen
Før jeg begav mig ud på denne mission for at forbedre min skrivning, startede jeg ikke fra nul. Min skrivehastighed var omkring 40 ord i minuttet (WPM), hvilket, ud fra hvad jeg kunne forstå, er omtrent gennemsnittet. Jeg kunne for det meste skrive uden konstant at kigge på tastaturet. Min stil var dog langt fra ortodoks. Jeg havde udviklet en selvlært, fire-finger metode, primært afhængig af mine pege- og langefingre på hver hånd.
Mens jeg havde en generel fornemmelse af det alfabetiske tastaturlayout, krævede tal, symboler og tegnsætning ofte et nedadgående blik på tastaturet. Kommaer, punktummer og især de symboler, der er afgørende for kodning, som parenteser og operatorer, var punkter med tøven. Jeg vidste, at der var plads til forbedring, en betydelig mulighed for at blive mere effektiv. Spørgsmålet var, om jeg realistisk set kunne lære at skrive med alle ti fingre, og om indsatsen ville være umagen værd? Jeg besluttede at dedikere en måned til dette eksperiment. Hvis det ikke gav mærkbare fordele, kunne jeg altid vende tilbage til mine gamle, komfortable vaner. Så, som 29-årig besluttede jeg, at det var tid til at lære blindskrift.
Kom godt i gang med TypingClub
Mit første skridt var en simpel Google-søgning: “lære at skrive blindskrift”. TypingClub (https://www.typingclub.com/) var det øverste resultat. Dens gratis adgang og brugervenlige interface gjorde det til et let valg. Spol næsten en måned frem, og jeg har investeret over 14 timer i øvelse på platformen.
Statistikken fra TypingClub illustrerer tydeligt fremskridtene. Fra den 31. juli viser den orange linje, der repræsenterer min skrivehastighed (WPM), en konstant opadgående tendens. På bare en måned er min skrivehastighed steget med betydelige 10 WPM. Min tastaturafdækning, hvilket betyder min færdighed på tværs af alle taster, er også forbedret. Rejsen var ikke uden udfordringer, men den var langt fra besværlig. Her er en opdeling af min ugentlige oplevelse og vigtige læringer.
Ugentlig opdeling af mine fremskridt med blindskrift
Uge 1: Alfabetets grundlag og initial frustration
Gennemsnitlig skrivehastighed for uge 1: 15 WPM
De første dage fokuserede på det grundlæggende, at lære én tast ad gangen. Fremskridtene føltes hurtige i starten, da nye taster blev introduceret. Inden for blot en times øvelse hver dag havde jeg dækket en betydelig del af alfabetet. Læringsprocessen på TypingClub var problemfri og relativt ligetil.
Men at forsøge at anvende disse spirende blindskriftsfærdigheder i virkelige scenarier var en skarp kontrast. Det var, for at sige det ligeud, en katastrofe. Ikke alene var jeg betydeligt langsommere end før, men min nøjagtighed faldt drastisk. Denne kombination gjorde selv simple opgaver utroligt uproduktive og frustrerende. Det blev klart, at jeg endnu ikke var klar til at opgive mine gamle skrivevaner til faktisk arbejde. Uge et handlede om at bygge fundamentet, men anvendelse i den virkelige verden var stadig et fjernt mål.
Uge 2: Udvidelse af tastaturafdækning og kampe i den virkelige verden
Gennemsnitlig skrivehastighed for uge 2: 22 WPM
Ved udgangen af anden uge havde jeg udvidet min rækkevidde på tværs af tastaturet, dækkende hele alfabetet og bevæget mig ind i tal. En ejendommelig opdagelse var den højre shift-tast. Det føltes fuldstændig fremmed, da jeg indså, at jeg aldrig bevidst havde brugt den før. Blindskrift understreger brugen af den højre shift-tast til at skrive store bogstaver med venstre hånd og omvendt – en mere afbalanceret og effektiv tilgang.
På trods af fremskridtene i øvelsen forblev skrivning i virkelige situationer smertefuldt langsom. Jeg manglede stadig tilstrækkelig øvelse på alle tasterne, især de symboltaster, der er uundværlige i programmeringssprog. Parenteser, operatorer – disse var stadig snublesten, der krævede bevidst indsats og bremsede min flow. Uge to handlede om at udvide tastaturkendskab, men fremhævede kløften mellem øvelse og praktisk anvendelse.
Uge 3: Gennembrud i hastighed og praktisk anvendelse opstår
Gennemsnitlig skrivehastighed for uge 3: 39 WPM
Uge tre markerede et vendepunkt. Jeg havde endelig erobret hele tastaturlayoutet. Den mest forbløffende del? Jeg skrev allerede lige så hurtigt, som jeg gjorde, før jeg startede denne rejse. Efter blot tre ugers fokuseret øvelse matchede min blindskriftshastighed min gamle, indgroede metode. Dette var en betydelig milepæl og en stærk motivator.
Endnu mere opmuntrende begyndte jeg at føle mig tryg nok til at bruge blindskrift i virkelige programmeringsopgaver. Det var ikke problemfrit endnu, men det var funktionelt. To primære faktorer holdt mig stadig tilbage fra optimal effektivitet:
- Forsinkelse i håndpositionering: Det tog et mærkbart øjeblik at placere mine fingre korrekt på hjemmerækketasterne (A, S, D, F for venstre hånd og J, K, L, ; for højre hånd). Nøjagtig initial placering var afgørende; ellers ville min nøjagtighed falde drastisk. Denne indledende opsætningstid afbrød flowet, især for korte skriveudbrud.
- Ineffektivitet i højre lillefinger: Blindskrift tildeler et betydeligt antal taster til højre lillefinger, som illustreret nedenfor.
Denne lille finger er ansvarlig for et overraskende antal ofte brugte taster, især i programmering. Min højre lillefinger var stadig langsom og unøjagtig til at ramme disse taster, hvilket påvirkede min samlede hastighed og nøjagtighed. At mestre højre lillefinger var tydeligvis den næste hurdle at overvinde. TypingClubs finger effektivitetsanalyse bekræftede dette og udpegede min højre lillefinger som den mindst effektive finger.
Ved udgangen af uge tre var jeg omkring 70 % igennem TypingClub pensum. De resterende lektioner fokuserede primært på øvelse og forfinelse snarere end at introducere nye koncepter. Min gennemsnitlige skrivehastighed var steget til omkring 50 WPM, med tophastigheder på 61 WPM. Nøjagtigheden svingede konstant omkring 95 %. Uge tre handlede om at bryde igennem hastighedsbarrieren og overføre blindskrift til praktisk brug, samtidig med at højre lillefinger blev identificeret som nøgleområdet til yderligere forbedring.
Konklusion: En værdifuld investering i langsigtet produktivitet
Når jeg ser tilbage på denne en måneds investering i at opgradere mine skrivefærdigheder, er det tydeligt, at det var tid brugt godt. Uge tre og fire oplevede de mest dramatiske forbedringer i skrivehastighed, og potentialet for fortsat fremskridt er tydeligt. Jeg har allerede overskredet mine tidligere skrivehastigheder og kan nu trygt bruge blindskrift i virkelige scenarier uden betydelig frustration.
Den mest vedvarende irritation på dette stadie er den lille forsinkelse i at placere mine hænder korrekt på tastaturet, især når jeg skriver korte tekststykker. Jeg forventer dog, at dette vil mindskes med fortsat øvelse og øget fortrolighed med blindskrift. At forbedre nøjagtigheden med tal og symboler er et andet løbende mål, der naturligt vil udvikle sig over tid.
Alt i alt er jeg utrolig taknemmelig for at have taget initiativ til at forbedre denne grundlæggende færdighed. Jeg er overbevist om, at forbedret skrivefærdighed vil tjene mig usædvanligt godt i løbet af min programmeringskarriere og øge min produktivitet og effektivitet i det lange løb.
Hvis du fandt denne beretning nyttig eller inspirerende, så overvej at dele den med andre, der måske kan drage fordel af at forbedre deres skrivefærdigheder. Hurtigere skrivning kan være en game-changer for alle, der arbejder regelmæssigt med computere, især programmører.
